Sygesikringsbevis/Sundhedskort

HUSK SYGESIKRINGSKORT VED ALLE HENVENDELSER I PRAKSIS
Ankomsten til klinikken bedes registret ved at scanne dit kort hos sekretæren.

Sygesikringskortet / Sundhedskortet (mobil app) er beviset for, at man har ret til vederlagsfri behandling hos lægen når det indlæses i vort edb-system.

Ved indlæsning af kortet opretter Sygesikringskortet samtidig også nye patienter automatisk, ligesom allerede eksisterende patienters eventuelle adresse- og navneændringer ajourføres.

Det er derfor vigtigt, at sygesikringskortet medbringes ved hver henvendelse i klinikken. Børn skal benytte eget sygesikringskort – det er således ikke tilstrækkeligt at indlæse forældres sygesikringskort.