Hvilke oplysninger har lægen om dit helbred?
Lægen har pligt til at føre journal over sit arbejde. Hos os føres et notat i EDB-journalen efter hver kontakt.
Vores journalsystem hedder XMO og er et avanceret journalsystem, som kommunikere med sygehuse, apoteker, laboratorier, speciallæger m.m. Vi modtager stort set alle undersøgelsesresultater og svar fra sygehusene efter indlæggelse og ambulant behandling via EDB.
Ved hjælp af EDB kan vi opfylde vores mål om, at langt de fleste henvisninger til sygehus, speciallæger m.m. er ekspederet, inden patienten forlader konsultationen.
Enhver har ret til indsigt i egen journal. Lægen har derimod ikke adgang til andre praktiserende lægers notater. Loven siger, at patienten skal godkende fremsendelse af lægelige oplysninger til den praktiserende læge.
Vagtlægerne har ikke adgang til din egen læges journal
Ved lægeskift
Ved lægeskift modtager den nye læge ikke automatisk journal fra den tidligere læge, idet dette ligeledes kræver patientens accept. Nytilmeldte patienter bedes derfor meddele os, hvis man ønsker, at vi skal modtage tidligere journaloplysninger.