Undertiden kan det være nødvendigt at henvise til videre behandling hos læger inden for andre specialer eller til fysioterapeut. En vurdering af behovet herfor kræver ifølge Sygesikringen sædvanligvis forudgående konsultation ved egen læge.
Øre-næse-hals læger samt øjenlæger behøver IKKE henvisning fra egen læge.
For medlemmer af sygesikringsgruppe 1 er reglerne således, at den praktiserende læge skal foretage en lægelig vurdering af behovet herfor.
Medlemmer af sygesikringsgruppe 2 kan frit henvende sig til alle speciallæger uden henvisning fra en praktiserende læge.
Behandling hos fysioterapeut kræver altid lægehenvisning, medens kiropraktorer ikke behøver henvisning.